Duen

Efter at have læst de to andre bøger af Cæcilie Lassen havde jeg store forventninger til historien om Paloma.

Jeg ved ikke om jeg bare trængte til en pause fra fattige piger, om det var tiden bogen var skrevet i, eller om det har noget med pigens alder (7 år) at gøre - men den var godt nok tung at komme igennem.
jeg blev ikke fanget af den, og blev hurtigt træt af Paloma. Det er svært at beskrive hvorfor, det er forkert at sige at hun virker forkælet, for det kan man på ingen måde sige hun er - måske er det det med at være inde i en 7-årigs hoved der er svært? Hun er meget impulsiv og kan ofte ikke se hvad der vil være godt for hende..

Når det så er sagt, så er det interessant, at se at græsset ikke altid er grønnere på. Paloma er fattig, hendes mor er død og faderen kender ingen noget til. De stjæler for at overleve, hendes moster som hun bor hos er prostitueret og onklen spiller de få penge de har, op. Men da hun rent faktisk ender på en anden hylde, har hun svært ved at indpasse sig og længes hjem.

Beskrivelse (fra saxo.dk): Duen - Paloma - er 7 år og forældreløs. Året er 1958, og general Franco har magten i Spanien. Paloma bor hos sin moster i Madrid og tjener til føden som lommetyv. Hendes eneste ven er den gamle tobakshandler Ibieza, som er kommunist og veteran fra den spanske borgerkrig. Da Ibieza arresteres af Francos politi, og da Paloma samtidig sendes på børnehjem, synes hendes fremtid håbløs. Men Paloma vil overleve...