Den kroniske uskyld

Klaus Rifbjerg debuterede med en samtidsroman (se Bodil!) af de helt store - en bog der bliver læst år efter år, og som til stadighed bliver brugt i undervisningen på de danske gymnasier.

Bogen er skrevet i et meget specielt sprog; der er ikke ret meget dialog, det er mest fortælleren, Janus' tanker og meninger man høre - når han tænker på vennen Tore, som han har et meget nært forhold til, når han brokker sig over skolen og de andre derovre, og når han irriteres over forholdet til den lidt ældre Ellen, som han ikke rigtigt ved hvad han skal stille op med.

Der er mange selvopfundne ord, der bruges til at beskrive Janus's sindsstemninger og meninger, fx "grødhovederne" er de andre i klassen, eller ord som man normalt ikke lægger megen vægt, men som Janus bruger mange gange, fx spiller ordet "æggemadder" en stor rolle i den indledende del af historien.

Historien handler om Janus, hans tætte ven Tore, som Janus er meget betaget af, måske næsten lidt forelsket i, og Tores kæreste Helle - hvem Janus også er ret glad for, men mest glad for at Tore har hende. Det passer ham fint, at det er Tore der får den første kæreste, og mener det ville have været forkert hvis det var omvendt - såsom den nat på et værtshus, hvor Tore og Janus møder pigen som tager Janus jomfrudom; dette passer ikke ind i systemet og Janus fortælle aldrig Tore om hende.
Den handler også om Fru Junkersen, Helles strenge mor, om hvordan lykke og ungdom kan styre direkte mod ulykke og død, hvis man indvolverer sig med de forkerte..

Beskrivelse (fra saxo.dk): Med humor og indlevelse fortæller Klaus Rifbjerg om Tores stormende forelskelse i Helle, der helst kun vil holde i hånd. Om Janus' jalousi og om hans erotiske forhold til Ellen. Om Fru Junkersen - Helles mor - der pludselig, som den onde dronning i eventyrene, bryder ind i kredsen med skæbnesvangre følger.

Pi's liv

Endnu en bog man "bør" læse - jeg havde ikke fået gjort det, før jeg så en reklame for filmen.
Sådan er det tit  med mig, så fanger traileren mig, og så MÅ jeg vide mere.

Som sagt som gjort, en yderst spændende historie! Den er fortalt i et levende sprog, og man ved ikke om det er løgn og latin det hele, men fortællingen er fantastisk.

Det eneste der generer mig er forfatterens brug af opremsninger; det er han vældig glad for, og det er sådan set også i orden, det er bare ikke lige min kop te - men sådan er vi jo forskellige.

Jeg forstår sagtens hvorfor den er læst verden over - og filmatiseret ligeså, en flot historie!

Beskrivelse (fra saxo.dk): Pi er 16 år, da hans forældre beslutter at flytte fra Indien til Canada. Hans far ejer en zoologisk have, så alle dyrene er med om bord, da fragtskibet går ned i Stillehavet. Pi ender i en redningsbåd sammen med en hyæne, en zebra med et brækket ben, en orangutang og en bengalsk tiger på over 200 kg ved navn Richard Parker

Herta J Enevoldsen

Ja, så var jeg på biblioteksudsalg og faldt over en kongelig roman.. Eller, en roman om en kongelig personlighed, nærmere bestemt Leonora Christina, Christian 4. og Kirsten Munks smukke datter.
Jeg opdagede så at den var en del af en serie - og at forfatteren derudover havde portrætteret adskillige af de damer der har vandret ind og ud af danske kongelige gemakker - og strøg derfor på biblioteket, for dér at opdage at bøgerne er skrevet til læseheste på 13-14 år...

Så var det derfor de var små og tynde og letlæst!

Nå, men det gjorde ikke historien mindre interessant, og de (jeg har efterhånden læst om både Leonora Christina og om Anna Sofie Reventlow, en borgerlig pige som blev Danmarks første borgelige dronning, nemlig Frederik 4.'s anden dronning, først gift til venstre hånd, siden til højre) er skrevet i et lettilgængeligt sprog, er spændende fortalt og ikke så tykke, hvilket tit kan gøre historiske romaner uoverskuelige.

Næste mål er historien om Dyveke og Christian 2., og så har hun også skrevet om Marie Stuart af Skotland - så dem skal jeg også have læst.

Her lige et billede af Leonora Christina Ulfeldt, eftersigende sin fars yndlingsdatter, der var lukket inde i Blåtårn som kongelig fange i næsten 22 år, fordi hendes svigerinde havde set sig sur på hende.