Bogen er skrevet i et meget specielt sprog; der er ikke ret meget dialog, det er mest fortælleren, Janus' tanker og meninger man høre - når han tænker på vennen Tore, som han har et meget nært forhold til, når han brokker sig over skolen og de andre derovre, og når han irriteres over forholdet til den lidt ældre Ellen, som han ikke rigtigt ved hvad han skal stille op med.
Der er mange selvopfundne ord, der bruges til at beskrive Janus's sindsstemninger og meninger, fx "grødhovederne" er de andre i klassen, eller ord som man normalt ikke lægger megen vægt, men som Janus bruger mange gange, fx spiller ordet "æggemadder" en stor rolle i den indledende del af historien.
Historien handler om Janus, hans tætte ven Tore, som Janus er meget betaget af, måske næsten lidt forelsket i, og Tores kæreste Helle - hvem Janus også er ret glad for, men mest glad for at Tore har hende. Det passer ham fint, at det er Tore der får den første kæreste, og mener det ville have været forkert hvis det var omvendt - såsom den nat på et værtshus, hvor Tore og Janus møder pigen som tager Janus jomfrudom; dette passer ikke ind i systemet og Janus fortælle aldrig Tore om hende.
Den handler også om Fru Junkersen, Helles strenge mor, om hvordan lykke og ungdom kan styre direkte mod ulykke og død, hvis man indvolverer sig med de forkerte..
Beskrivelse (fra saxo.dk): Med humor og indlevelse fortæller Klaus Rifbjerg om Tores stormende forelskelse i Helle, der helst kun vil holde i hånd. Om Janus' jalousi og om hans erotiske forhold til Ellen. Om Fru Junkersen - Helles mor - der pludselig, som den onde dronning i eventyrene, bryder ind i kredsen med skæbnesvangre følger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar