Nok den bog med den længste titel jeg har læst.
Jeg har altid haft det lidt svært med noveller: Enten så synes jeg de er vildt mærkelige og kortfattede (det ER jo noveller...) eller også er de vildt gode, og alt for korte.
Denne her havde lige dele af begge dele; der var et par rigtig gode noveller i, og også nogle der bare skulle overstås.
Sproget svinger meget, alt efter hvilken novelle man læser. Især novellen om flygtningen og hendes elskerinde syntes jeg var fin, og den novelle der handler om Caspar Michael Petersen er meget gribende og fængende, og man skynder sig at læse siden færdig, så man kan se hvad der sker på næste side.
Beskrivelse (fra saxo.com): Dette er sidste bind af Sonnergaards novelletrilogi, som indledtes i 1997 med Radiator og i 2000 fulgtes op af Sidste søndag i oktober. Bogen er et af de første fors... Læs mere øg på at tage pulsen på 2000'erne. Det handler om flygtningen og hendes elsker, som aldrig skulle have stolet på myndighederne; om misbrugeren, der opsøger sin fortid; om studenten, der flygter til Berlin og bliver suget ind i et univers af rædsel og mystik om yuppiernes beruselse over endelig at slippe for alt hippielortet og solidaritetspisset om dem, der befinder sig på den rigtige side af 700.000 i årsindtægt; om den succesrige reklamemand, der tromler sig vej gennem tilværelsen; om karriere, taktik og intriger; om isolation og afstumpethed- og inspirationen kunne nemt være hentet blandt typer som Peter Brixtofte, Klaus Riskær Pedersen, Rasmus Trads og Peter Linck.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar