Philippa Gregory... Igen..

Endnu en gang har jeg kastet mig over min yndlingsbog af Philippa Gregory - Kongens frille. Efter den tog jeg To Dronninger og jeg har lige færdiggjort Den evige prinsesse.. Og sådan kan jeg jo fortsætte, men det er aldrig lidt synd - for favoritten er Kongens frille.

Oveni hatten har jeg smidt The Tudors på DVDen, og læser på nettet om det - så kan jeg få styret mit fix lidt. Måske. Eller..

Nå, men Philippa Gregory skriver som altid godt! Det er et godt sprog, og det er spændende at følge kvinderne i en mandsdomineret verden. Og endnu en gang bliver man glad for ikke at være født den gang - født til, hvad ens fader, onkel og brødre syntes man skulle være, alt efter hvad de kunne have fået ud af en. Gad vide om man havde sat sig i mod? Det håber jeg - men det er jo ikke sikkert det ville virke. 
Mary Boleyn gjorde i mange år som befalet, hun blev gift som 12 årig og kongens elskerinde inden hun var 15 - som befalet. Hun fødte ham to børn, før hun blev forbigået af søsteren Anne, den anden af Henry 8.s koner der blev henrettet. Mary formåede at trække sig ud af hoflivet, giftede sig af kærlighed og forlod hoffet - og opnåede den "glæde" at ende med at være arving til sine forældre, hvilket forsødede hendes liv en del..