Bloggen er nu en blog i bøgernes tegn!

fredag den 16. maj 2014

Brobyggerne // Dandy

Nu er jeg nået igennem første og anden del af Jan Guillous 1900-tals serie; Brobyggerne og Dandy.

Da jeg fik Brobyggerne i “Tillykke – du er færdiguddannet-gave”, så var det fordi jeg havde ønsket mig den. Og jeg fik den faktisk i to eksemplarer, den den ene byttede jeg til Dandy.

Bag på Brobyggerne stod der en anmeldelse, der blandt andet skrev noget med “.. vil ikke forstyrres de næste 550 sider”. Fedt tænkte jeg og gik i gang! Og den var bare rigtig god! Men jeg blev forstyrret hele tiden.. 


... Af arbejde, og søvn og familie og veninder der ville ses – rimelig irriterende, så jeg var forbløffende lang tid om at få den læst. Faktisk tror jeg ikke jeg har været så længe om en bog før.. Men en weekend gav jeg den gas, og så kunne jeg straks efter gå i gang med Dandy.

Serien handler om tre brødre; Sverre, Lauritz og Oscar, som kommer fra det nordlige Norge og af uransagelige veje ender som diplomingeniører fra Dresden. Og her splittes deres veje så i hver deres retning, for Lauritz tager til Norge, Oscar til Afrika og Sverre til England. Man følger Sverre i Dandy hvor han lever i Londons boheme-liv og de andre to sideløbende tidsmæssigt i Brobyggerne.

Vi følger de tre brødre tæt, nogle gange hopper tiden lidt, men de følger den europæiske historie, og iblander forskellige specielle historiske eller menneskelige skæbner; fx kender Sverre forfatteren Virginia Wolff inden hendes gennembrud, hans kæreste Albert har kendt Oscar Wilde osv.
Brødrenes historie flettes også sammen, når man hører detaljer om noget i den ene bog, som man ser fra den anden side i bog nr. 2.


Det er nogle rigtig gode bøger og jeg kan næsten ikke vente til at finde nr. 3 – må forbi biblioteket i morgen…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar