Bloggen er nu en blog i bøgernes tegn!

onsdag den 12. februar 2014

Jordemoderen fra Hope River

Inden jeg gik i gang med Jordemoderen fra Hope River, fik jeg at vide, at den mindede om Niceville, som var en bog jeg slugte. Og ganske rigtigt, der er noget af den samme sjæl i. Måske er det det her med de farvede over for de hvide i datidens USA, måske er det noget med de selvstændige kvinder der går mod samfundet - jeg ved det ikke, jeg ved bare at den var god!

En god fortælling, omhandlende en hvid jordemoder, hendes farvede assistent og hvordan samfundet kigger på dem. En jordemoder på flugt, med falsk navn, og i evig frygt for at blive fundet, men anerkendt af det samfund hun har slået sig ned i.

En rigtig god bog, sproget er legende, der er meget dialog og ind i mellem små notater fra de fødsler hun er med til.



Beskrivelse (fra saxo.com): Jordemoderen fra Hope River af Patricia Harman er en hjertegribende roman, der foregår under depressionen i USA.Patience Murphy arbejder som jordmoder i USA i 1929 og tager de job, som ingen andre vil have: At hjælpe fattige kvinder, der måske ikke har råd til at betale hende. Hendes arbejde bygger på åbenhed og tillid, men privat har Patience hemmeligheder fra fortiden, som gør, at hun ikke lukker nogen ind. Da en sort pige, Bitsy, mister sit job, beslutter Patience sig dog for at hjælpe hende ved at give husly.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar