Stormfulde højder

Endnu en klassiker er læst - en jeg fik til jul forrige år.
Og jeg må sige, jeg er ikke imponeret. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad der gør at alle hyper denne bog så meget.

Jeg synes ikke rigtigt man fatter sympati med nogen af hovedpersonerne, tværtimod syntes jeg at de fleste af dem er irriterende.
Sproget er meget malende, og dog langtrukkent, men man bliver på en måde grebet lidt af historien, mest fordi man ikke helt kan regne sammenhængene ud - og de hedder alle sammen det samme, hvilket forvirrede mig en del i starten. Bogen springer også i tid, hvilket jeg plejer at være ret glad for, men her drillede det mig, især i starten.

Det er desværre nok ikke en af dem der bliver læst igen...

Alle følelser hos personerne er vilde og store, der er ikke noget almindeligt over det, om det så er kærlighed eller had, så er det dybfølt og intenst.
 

 

Beskrivelse (fra saxo.com): Stormfulde højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff, der bliver ad... Læs mere opteret af Catherines far. Efter Mr Earnshaws død bliver Heathcliff tyranniseret og ydmyget af Catherines jaloux bror Hindley, som overtager gården, og da Catherine af materialistiske årsager gifter sig med en anden, beslutter Heathcliff sig for at forlade Wuthering Heights. Da han vender tilbage tre år senere, er han både rig og dannet og har planlagt en grusom hævn for sine tidligere lidelser. Han er ikke sen til at føre sine hævnplaner ud i livet, og hans handlinger får vidtrækkende konsekvenser for både ham selv og alle omkring ham. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv.