Louise-trilogien

Bøgerne om Louise af Hanne-Vibeke Holst er nogen jeg altid vender tilbage til. Jeg læste dem første gang i de tidlige teeanage-år, efter jeg havde læst hendes bøger om Maja i 6. eller 7. klasse (Hejsa Majsa og Ud af røret, Maja). Maja er lidt yngre end Louise, og derfor tror jeg at Louise kan blive ved med at fænge - på trods at at jeg jo ikke er teeanger mere.

Man møder første gang Louise i 3.G. i Vendsyssel og følger hende til København og Arkitektskolen, hvor hun udvikler sig til at blive en ung kvinde.

Louise roder sig ud i nogle ikke altid heldige ting, men hun gør det på en måde, så man forstår hende. Selv da hun sætter forholdet til kæresten Anders på en alvorlig prøve, kan man forstå hende.

Bøgerne om Louise gjorde at jeg i mange år ville være arkitekt når jeg slap ud af gymnasiet, og jeg forsøgte mig da også - både som ansøger til Arkitektskolen, som bygningsingeniør-studerende, for til sidst at ende et helt andet sted. Bare hendes beskrivelse af 2. års store projekt om Villa Villakulla, om tegninger og legoklodser - og fascinationen af den ældre studerende Jesper, gør bogen interessant.

Selvfølgelig er den ikke skrevet som en voksen-roman, og man skal ikke læse den i den forventning (der kan man i stedet læse Therese-trilogien), men det er en fin bog der er let at gå til.

Beskrivelse (fra saxo.dk): Med en god gymnasietid og et dejligt venskab med Stine som ballast flytter Louise til København til Arkitektskolen. Efter en hektisk tid flytter hun sammen med Anders, men er stadig fascineret af studiekammeraten Jesper.